Jeg ser gang på gang hjemmesider, der mangler schema markup på deres vigtigste side – forsiden. Typisk bruges plugins som Yoast eller andre CMS-standarder, men ofte er de enten ikke implementeret korrekt eller mangler udfyldt data.
Jeg tror på, at struktureret data spiller en stor rolle for fremtidig synlighed – både i søgemaskiner og i AI-værktøjer. SEO og GEO (Large Language Models) går i min optik hånd i hånd her.
Her er de tre vigtigste Schema.org-typer, som enhver forside bør inkludere – og hvorfor:
WebPage
- Fortæller Google, at der er tale om en egentlig webside – ikke bare et dokument.
- Giver mulighed for at tilføje kontekst, fx hvilke produkter og services siden handler om – noget både søgemaskiner og LLMs bruger til at forstå indhold.
WebSite
- Bruges til at identificere hele sitet som en entitet, inkl. navn og URL.
- Google trækker bl.a. sitenavn fra denne type til søgeresultaterne – en vigtig mulighed for at sikre brandets synlighed og konsistens.
Organization
- Beskriver virksomheden bag websitet – fx navn, juridisk navn, ID’er og sociale medier.
- Øger troværdigheden, skaber forbindelser mellem entiteter og bidrager til et stærkt knowledge graph.
Det afgørende er, at disse typer forbindes korrekt med hinanden:
WebPage → isPartOf → WebSite → publisher → Organization
Når det gøres rigtigt, bliver din forside ikke bare “en side” – den bliver et semantisk samlepunkt for både SEO og AI.
Vil du have sparring til at opsætte det korrekt i JSON-LD eller se konkrete eksempler, så kontakt os endelig.
Herunder nogle primitive eksempler til inspiration:
- WebPage: https://schema.org/WebPage
- WebSite: https://schema.org/WebSite
- Organization: https://schema.org/Organization
